Integreret gruppe

Vildrosen holder til på Strandvejen 98 i dejlige nyrenoverede lokaler. Vi har vores eget haveområde og deler også legepladsfaciliteter med Solhjems børnehavegrupper.

I Vildrosen har vi børn fra 1 – 6 år, og vi lægger vægt på det fællesskab, som børnene udvikler på tværs af alderstrin. I børnefællesskabet har de store børn små børn at tage sig af, og de små børn har store børn at se op til, beundre og efterligne. I Vildrosen bliver børnene lige indtil de skal i skole, og søskendepar er velkomne!

Dagen i Vildrosen

Mellem kl. 6.30 og 7.30 er der mulighed for et enkelt morgenmåltid for de børn, der ikke har spist hjemmefra. Det vil for det meste være brød.
Vi vil gerne modtage barnet i en varm og tryg atmosfære. Vi sidder vi ved bordet og tegner, eller vi smører boller eller skræller gulerødder til formiddagsmåltidet eller til frokosten. Nogle børn leger, vi kigger i en bog osv. Vi siger godmorgen med hånden til forældrene og sikrer os, at barnet føler sig set og velkomment. Evt. giver barnet også hånd.
Kl. 9 vil vi gerne, at børnene er ankommet, og forældrene har sagt farvel. Her holder vi en lille morgensamling, hvor vi synger godmorgen og synger hvert barns navn, også dem vi mangler. Herefter synger vi årstidsbestemte sange, rim og remser, og vi laver små fingerlege og evt. sanglege.

Morgensamlingen har en fælles del for både vuggestuebørn og børnehavebørn. Derefter går de mindste ud, og børnehavebørnene fortsætter med sang og leg, der særligt er rettet mod dem.
Derefter får vi et formiddagsmåltid, som består af brød og frugt.

Hver formiddag går vi på legepladsen. Det er også på det tidspunkt vi måske har mulighed for at, en voksen bliver inde med en gruppe børn som har behov for det. En lille gruppe kan komme på en lille udflugt, eller en gruppe kan komme på børnehavens legeplads sammen med en voksen.
Ca. kl. 10.30 går først vuggestuebørnene ind igen, får tøjet af, bliver skiftet og spiser middagsmad. Derefter puttes de.
Børnehavebørnene hører eventyr og spiser efterfølgende. Børnene hjælper med at dække bord og gøre måltidet klar. Før vi spiser, tænder vi altid et lys, synger en sang/siger et vers, og så begynder vi at spise.
For vuggestuebørnene er der varm mad ca. 4 dage om ugen. Børnehavebørnene har madpakker med to dage om ugen. Vi får vand til alle måltiderne hele dagen igennem.
Efter spisningen puttes de børnehavebørn, der skal sove.
Omkring kl. 14.30, når børnene er kommet op fra middagshvil, får vi et eftermiddagsmåltid, som kan være brød og frugt.

Du kan læse vores læreplan for vuggestue og børnehave her.