Kommer du hjem fra privat rejse i udlandet opfordres du kraftigt til at holde dig hjemme i 14 dage efter hjemkomst. Den kraftige opfordring gælder både danskere og udlændinge, der indrejser i Danmark.

De pågældende bør under hjemtransport overholde de generelle retningslinjer for hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum, herunder i den kollektive trafik, og følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til befolkningen vedr. symptomer på Covid-19.

Efter hjemkomst bør man nøje følge Sundhedsstyrelsens generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning i samfundet.

Hvis man rejser til områder i Tyskland, Norge og Island uden for byer med et indbyggertal på under 750.000 i de omfattede lande, og i øvrigt overholder Udenrigsministeriets særlige rejseråd til en tid med Covid-19, så behøver man dog ikke at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst.