Lanternefest
Mens vi i foråret sprang ud i naturen og glædede os midt i løvspring og solskin, så kommer vi i en helt anden stemning, når efteråret kommer. Som voksne mærker vi, at vi vender opmærksomheden mere indad. Mørket derude i naturen vækker os indeni. Til lanternefesten tænder vi lys i mørket – for os selv og for andre! Og vi bærer vores lys ud i mørket som symbol på vores skærpede bevidsthed, der skal få os gennem den mørke tid uden at lade os overmande af mørket.
Den lanternefest, vi holder i børnehaven, er skabt af flere forskellige ældre traditioner, fester og legender. I gamle dage udhulede man roer og græskar og satte lys i dem i den mørke tid. I Slesvig er der en gammel skik, hvor børnene går optog med lanterner og tager syngende afsked med sommeren og lyset.
Lanternefesten ligger i forbindelse med Mortensaften, hvor vi fejrer den fromme Morten, der gemte sig i gåsestien, fordi han var for ydmyg til at tage imod sin kåring til biskop. I børnehavens lanternefest smelter denne Morten sammen med legenden om Skt. Martin og fortællingerne om Morten Vægter, der passer på dyrene ude i skoven. Vi synger sange om Morten og hører fortællinger om de små dværge, som også passer på skovens liv med deres ihærdige arbejde nede i jorden og under træernes rødder.
Festen begynder sidst på eftermiddagen. Vi mødes efter børnehavetid, og når vi har fået tændt vores lanterner, går vi i samlet flok ud i skoven, mens vi synger. I skoven kalder vi med sang på Morten. Og hvis vi er heldige, så ser vi ham komme os i møde med sin vandrestav og sin lanterne. Han kommer langvejs fra og har vandret længe – og måske har han sol-, måne- og stjernekager med, som han selv eller hans kone har bagt.
Det er en stor oplevelse for børnene at se ham komme frem i skoven. Nogle af de mindre børn kan godt blive lidt bange for den store mørke mand, men det hjælper, når de ser større børn tage imod ham, og enkelte holder endda hans stav og hans lygte. Efter mødet med Morten går vi hjem til børnehaven igen – og derfra hver til sit.