Lanternefest
Mens vi i foråret sprang ud i naturen og glædede os midt i løvspring og solskin, så kommer vi i en helt anden stemning, når efteråret kommer. Som voksne mærker vi, at vi vender opmærksomheden mere indad. Mørket derude i naturen vækker os indeni. Til lanternefesten tænder vi lys i mørket – for os selv og for andre! Og vi bærer vores lys ud i mørket som symbol på vores skærpede bevidsthed, der skal få os gennem den mørke tid uden at lade os overmande af mørket.
Den lanternefest, vi holder i børnehaven, er skabt af flere forskellige ældre traditioner, fester og legender. I gamle dage udhulede man roer og græskar og satte lys i dem i den mørke tid. I Slesvig er der en gammel skik, hvor børnene går optog med lanterner og tager syngende afsked med sommeren og lyset. Lanternefesten ligger i forbindelse med Mortensaften, hvor vi fejrer den fromme Martin, der gemte sig i gåsestien, fordi han var for ydmyg til at tage imod sin kåring til biskop. I børnehavens lanternefest smelter denne Morten/Martin sammen med en anden skikkelse; Morten Vægter. Vi synger om Morten, der var så from en mand – og kalder på ham i skoven – og ud af mørket kommer Morten vægter med sin vandrestav og lanterne.
Festen begynder sidst på eftermiddagen. Vi mødes efter børnehavetid, og der bliver spillet et dukkespil for børn og forældre. Spillet omhandler som regel nisserne og dværgene ude i skovbunden, der har travlt med at gøre jord og rødder vinterklar – og så kommer de til at opleve børnenes lanternefest.
Efter spillet får vi tændt vores lanterner og går i samlet flok ud i skoven, mens vi synger. I skoven kalder vi med sang på Morten. Og hvis vi er heldige, kommer han! Han kommer langvejs fra og har vandret længe – og måske har han sol-, måne- og stjernekager med, som han selv eller hans kone har bagt.
Det er en stor oplevelse for børnene at se ham komme frem i skoven, og vi beder om at billedet kan få lov at stå uden forklaringer. Nogle af de mindre børn kan godt blive bange for den store mørke mand, men de ser de større børn tage imod ham, og det hjælper. Efter mødet med Morten går vi hjem til børnehaven igen – og derfra hver til sit.